Bit skamlen fra Normann Copenhagen er et moderne og funktionelt designmøbel, hvor genanvendte materialer kombineres med et karakteristisk og iøjnefaldende udtryk. Den unikke pixelerede overflade består af små stykker genanvendt husholdnings- og industriplast, som giver hver skammel sit eget levende mønster og en særlig visuel dybde.
Det minimalistiske design gør Bit skamlen til et alsidigt møbel, der passer ind i mange forskellige rum. Brug den som en elegant piedestal til planter og dekorationer, som et praktisk sidebord ved sofaen eller som ekstra siddeplads, når der er brug for en ekstra stol.
Med sit kompakte format er skamlen nem at placere, flytte rundt og integrere i hjemmets indretning – samtidig med at den tilfører et moderne og skulpturelt element.
Bit skamlen er velegnet til både indendørs og udendørs brug og kan modstå temperaturer fra -10 °C til +50 °C. Det gør den til et fleksibelt møbel, der kan bruges året rundt – fra stuen og entréen til terrassen, altanen eller haven.
OBS: Materialets sammensætning gør hver enkelt Bit skammel helt unik, da variationer i farve, mønster og struktur er en naturlig del af designet.
Størrelse: H: 42 x Ø: 36 cm
Materiale: 95% genanvendt lavdensitetspolyethylen (LDPE) fra industrielt plastaffald (afhængigt af farven på Bit skamlen varierer andelen mellem 85% og 95%), 5% nyproduceret polyethylen (PE).
Design: Simon Legald for Normann Copenhagen