Om Mette Ditmer som brand
Mette Ditmer brandet opstod i 1995, hvor den dengang 24-årige eksportassistent og selvlærte designer - Mette Ditmer begyndte at lave boligtilbehør under eget navn. Stilen har altid været den samme og tro mod den nordiske designkultur, nemlig med fokus på enkle og ordentlige produkter. Fælles for produkterne er, at de har et grafisk, næsten minimalistisk udtryk, men med fine, gennemførte detaljer. For detaljer er noget som designeren går op i. Hun udtaler selv at det er detaljerne som gør forskellen, præcis lige som det er i det virkelige liv. Der er altid kræset om materialerne, og det er kun de bedste råvarer som bliver brugt i fremstillingen af brandets produkter. Der er ofte knald på farverne, og tit kommer de forskellige produkter i forskellige farvekombinationer, så der altid er noget for enhver smag.
Produktion og materialer
Alle produkterne er designet i Danmark, men fremstillingen af produkterne sker i Europa og Asien, i tæt samarbejde med kvalitetskontrollerede underleverandører. En stor del af produkterne fra de forskellige badeværelsesserier er lavet i keramik med gummioverflade og metaldetaljer. Andre serier er lavet i farvet glas, men stadig med låg detaljer i metal, som står smukt til både keramikken og glasset. Badeforhængene er lavet i 50% bomuld og 50% polyester. Kombinationen af de to materialer gør at farven på forhængene holder længe, og at badeforhænget falder pænt. Det giver desuden også produkterne en behagelig overflade, og betyder at de er nemme at gøre rene. Brandets lækre plaider er holdt i 100% bomuld, hvilket skaber en god tyngde og rar følelse når plaiden er i brug. Alt sengetøj er lavet i 100% bomuldssatin, og er derfor både rart at røre ved og sove med. Vævningen som udgør bomuldssatin, udlægger mere garn på ydersiden af stoffet, end andre vævninger, hvilket er med til at skabe den karakteristiske bløde fornemmelse og det skinnende look. Bomuldssatin holder desuden længe, og sikrer at du holder dig varm om natten. Alle tekstiler er Oeko-Tex certificeret, hvilket betyder at produkterne er testet og godkendt ud fra specielle krav angående kemiske stoffer i tekstiler.
Produktpleje; sådan gør du det nemmest for dig selv
Mette Ditmer badeforhæng
Badeforhæng bør skylles rene af sæberester hver gang man har været i bad. Lad derudover badeforhænget tørre udslået, altså uden nogen folder hvor vandet kan samle sig. Forhængene kan gå i vaskemaskinen ved 40 grader, men bør vaskes med vaskemiddel som ikke indeholder blegestoffer. Det frarådes at komme forhænget i tørretumbleren, da det ikke kan tåle at blive hverken vredet eller centrifugeret.
Sæbepumper
Pumperne på sæbepumper bør så vidt muligt holdes fri for sæberester, da dette kan ødelægge fjederen i pumpen. Den nemmeste måde hvorpå man undgår størknet sæbe, er ved dagligt brug af sæbedispenseren. Det er dog ikke altid at alle sæbedispensere bruges dagligt, og derfor anbefales en jævnlig rengøring af pumpen, mindst en gang om måneden. Pumpes rengøres ved først at fjerne den fra beholderen. Vend pumpen nedad, således at røret vender opad, og skyl pumpen igennem med varmt vand. Husk at holde pumpehovedet inde, så fjederen ikke blokerer for gennemløb af vandet. Efter rengøring monteres pumpen igen på sæbedispenseren, så god som ny.
Mette Ditmer sengetøj
Sengetøj bør altid vaskes på de anbefalede grader, hverken over eller under. De anbefalede grader sikrer at sengetøjet har en lang levetid, og at farverne forbliver intakte. Det anbefales altid at nye, farvede tekstiler vaskes separat de første par gange, for at undgå at smitte andre tekstiler med overskudsfarve. Vend desuden vrangen ud, igen for at sikre længere levetid på sengetøjets design. For at undgå krøl, tilrådes det at vaskemaskinen kun fyldes halvt, og at der ikke centrifugeres ved mere end 800 omdrejninger. Det frarådes at bruge vaskemiddel med blegemiddel, da det slider på tekstilet. Vil du stryge dit sengetøj, anbefales det at gøre det med vrangen udad.
Accessories til badeværelset
De mindre produkter, som tandbørstekrus og sæbedispenser, bør rengøres med almindeligt opvaskemiddel, når det er nødvendigt. Det frarådes kraftigt at bruge sprit eller andre rengøringsmidler tilsat opløsningsmidler, da overfladen på produkterne ikke kan tåle det. Disse produkter bør heller ikke rengøres i opvaskemaskinen.