Giv en kærlig og betænksom gave til den nyuddannede, når det er tid til at fejre de hårdt opnåede resultater og at diplomet er kommet i hus.
Dimissionshuen er lavet af FSC-certificeret, sortmalet bøgetræ og har den karakteristiske kvadratiske top med en kvast på toppen. Kvasten hænger til venstre, hvilket betyder, at aben selvfølgelig har bestået.
Aben er glad, finurlig og nysgerrig med en stor appetit på livet – præcis som man føler sig, når man har tilegnet sig en masse ny viden og er klar til at erobre verden med gåpåmod og energi. Dimissionshuen er et hyggeligt og højtideligt minde om den afsluttede uddannelse – en gave fra familie eller venner, eller som en velfortjent påskønnelse til dig selv efter studietiden.
Den sorte dimissionshue er designet specifikt til Kay Bojesen Abe Teak - Lille.
Plejeanvisning: Tør af med fugtig klud. Lad ikke huen stå i direkte sollys, da den kan afblege farven.
Størrelse: H: 3 cm x B: 6 cm x D: 6 cm
Materiale: Malet bøg
Design: Kay Bojesen