Julegaver byttes t.o.m. 10. januar 2025 🎁

Dag-til-dag levering & 30 dages returret Altid faste lave priser - PRISGARANTI Gratis levering til pakkeshop ved køb over 499,- Fragtpris til nærmeste pakkeshop kun 49 kr.

Handelsbetingelser

 

Vi tilbyder 30 dages bytte- og returret, når du handler hos DesignMe.

 

Hos DesignMe bestræber vi os på at give alle vores kunder en god og personlig betjening, og vi står derfor altid til rådighed, hvis du har brug for hjælp, eller har behov for yderligere informationer om en pågældende vare på vores hjemmeside. Du skal derfor ikke holde dig tilbage for at kontakte os enten pr. telefon eller pr. mail, og vi skal gøre vores ypperste for at hjælpe dig.
Under vores handelsbetingelser er nedskrevet alle de nødvendige formaliteter, der er påkrævede i forhold til nethandel, men vi er på ingen måde firkantede, men derimod til at snakke med :-)

Venlig hilsen DesignMe - Astrid, Sofie & Sidse

Generelle oplysninger

Bestilling:
Bestilling af varer kan foretages via internettet på www.designme.dk

DesignMe.dk ejes og drives af:


Lunde Trading A/S
Den Grønne Vej 17
8600 Silkeborg
Tlf: 70203343
Mail: info@designme.dk
Web: www.designme.dk
CVR: 32077439


DesignMe sælger design og gaveartikler med fokus på boligindretning og primært via nethandel.
Har du spørgsmål til en vare inden afgivelse af bestilling, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 70203343 hvor vi træffes kl. 8:30-16 mandag til torsdag og kl. 8:30-15 fredag eller eller via mail på: info@designme.dk


Ønsker du at se eller prøve en vare før køb, kan du lave en besøgsaftale ligeledes ved at sende os en mail på: info@designme.dk eller ringe til os på tlf. 70203343, hvorefter vi finder ud af, hvilket tidspunkt du kan komme forbi.

På vores hjemmeside kan du bestille varer til levering hjemme, på din arbejdsplads, til alternativ leveringsadresse (en bekendt) eller vælge afhentning på vores adresse:
Den Grønne Vej 17, 8600 Silkeborg

Alle oplyste priser er inklusiv moms.

Vi bestræber os på at være lagerførende på alle varer. Dog kan vi ikke garantere, at enkelte varer ikke er udsolgte, og der derfor kan forekomme lidt længere leveringstid, indtil vi igen får varen på lager. I tilfælde af at du har valgt en vare som er udsolgt vil du blive kontaktet enten telefonisk eller pr. mail med forventet levering af det bestilte.

Bestilling og betaling

DesignMe har åbent alle døgnets 24 timer, og du kan derfor altid handle.
 

Sådan handler du:
Når du har lagt alle de ønskede varer i "indkøbskurv" går du videre ved at trykke på "Til kassen". Her bliver du bedt om, at tjekke om produkter og antal passer, og du kan her fjerne eller opdatere de varer, du har i din kurv. Fortsæt ved at trykke på "Næste".
Du skal nu indtaste: navn, adresse, telefon og e-mail. Ønsker du en anden leveringsadresse end din egen, kan du ligeledes skrive det her. Vælg levering og betalingsform, sæt flueben i "jeg bekræfter handelsbetingelser" og tryk på "Godkend og gå til betaling".

Du bliver nu bedt om at skrive dine kortoplysninger og slutte af med at trykke på "Gennemfør betaling".

Er ordren gået igennem vil der nu stå "Vi takker for din ordre".

Har du valgt bankoverførsel vil du ikke skulle indtaste dine kortoplysninger, men springer dette trin over. Din ordre vil i så fald blive afsendt så snart vi har registreret din indbetaling.

Kvittering og ordrebekræftelse:
Du vil efter endt bestilling modtage en kvittering på din bestilling samt ordrebekræftelse pr. mail. Har du ikke modtaget nogen ordrebekræftelse kan det f.eks. skyldes en tastefejl i din mailadresse.

Når din bestilling er pakket og klar til at blive afsendt, bliver den trykket til betaling og afsluttet, hvorefter du modtager en mail om, at din ordre er afsendt og på vej til dig.

Pengene trækkes først fra dit betalingskort, når ordren er klar til afsendelse.
 

Betalingsformer:

Betaling kan ske enten ved bankoverførsel, med kreditkort, MobilePay eller kontant ved afhentning.

 

Jyske Bank
Reg.nr.: 7642
Kontonr.: 0001314998
SWIFT: JYBADKKK
IBAN: DK2376420001314998

Bankoverførsel: Ved bankoverførsel går der ca. 2 hverdage inden pengene kan ses på vores konto, og dermed lidt længere tid inden vi kan sende varerne. Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.

EAN Betaling: Offentlige virksomheder kan betale med EAN betaling hos DesignMe. Du vælger blot kontooverførsel ved betaling i check out og så sender vi en faktura via virk.dk, når varen er afsendt fra vores lager. Husk at vælge EAN/Offentlig som kundetype, når du udfylder oplysninger om leveringsadresse mm. i check out. 

Momsfritagelse: Kunder fra momsfrie områder som Grønland, Færøerne, Norge m.v. skal vælge levering udenfor EU under betaling, hvorved dansk moms automatisk fratrækkes prisen


Vi tager imod følgende kort: Dankort, Visa, Visa Electron, MasterCard og eDankort. Vi tager ikke kortgebyr på Designme.dk.
 

Reservation af beløb:

Betaler du med et internationalt betalingskort (VISA og MasterCard), reserveres beløbet med det samme. Pengene er reserveret på dit kort eller konto indtil:

1) vi hæver beløbet, når vi sender varen, eller

2) indtil pengene bliver frigivet ifølge aftale med din kortudsteder

Fragt og levering

Som udgangspunkt sendes der varer dagligt mandag til fredag. Forventet leveringstid for lagervarer er 1-2 hverdage. Er varen en bestillingsvare, er den forventede leveringstid oplyst på det enkelte produkt lige over købsknappen. Ved produkter der er i rest hos vores leverandører, vil du få du en mail med forventet levering.

Har du købt for over 499 kr. er der fri fragt i Danmark til pakkeshop, dog med undtagelse af Færøerne og Grønland.

Levering af en ordre foregår altid via GLS, og kan sendes på flere forskellige måder:

1. Levering til GLS pakkeshop. Vælg selv dit foretrukne udleveringssted: 49 kr. (Gratis ved køb over 499 kr.)
2. Levering med GLS på privatadresse: 69 kr.
3. Levering til erhvervsadresse: 59 kr.
4. Afhentning på vores firmaadresse: 0 kr.
5. Levering med fragtmand: Nogle varer er for store til levering med GLS, og sendes derfor på palle med en fragtmand. Leveringen hedder til kantsten, og det er herefter op til kunden selv, at få produktet ind i hjemmet. I vil blive kontaktet på mail, ved køb af en varer, der skal leveres med fragtmand, for at aftale tidspunkt og andre detaljer.

Fragtomkostningen for levering i Danmark fremgår altid under bestilling og er medregnet i den oplyste totalpris. Der er gratis fragt uden omdeling ved køb over 499 kr. 

5. Levering til lande uden for DK sker kun efter aftale.
OBS: Vi leverer IKKE møbler til lande udenfor Danmark. 
 

Fragtskader:
Modtager du en vare, som er blevet beskadiget i fragten, er det vigtigt, at du hurtigst muligt henvender dig til os, og senest efter 5 hverdage fra udlevering, da vi herefter ikke kan få fragtskaden erstattet af GLS. Du bedes tilsende os billeddokumentation på det ødelagte produkt, billede af GLS fragtlabel med emballagen, samt billede af al emballage, som varen er kommet i. F.eks billeder af alle kassens sider, samt et billede ned i kassen, der viser den indre emballage, da dette er et krav fra GLS.
Vigtigt - ALT emballage bedes du bibeholde indtil reklamationssagen er helt afsluttet. Det er vigtigt for os at sige, at hvis du venter med at klage over en fragtskade og/eller bortskaffer emballagen, så kan det gå ud over dine muligheder for vores mulighed for at vurdere, om det reelt er en fragtskade, eller om det fx er en skade, du selv er kommet til at pådrage varen.

Returneres varen, bedes du samtidig vedlægge kopi af ordrebekræftelse samt beskrivelse af fejl og mangler ved varen/hvad der er problemet.

Du vil blive kontaktet så snart vi ved nyt om reklamationen, om hvad der kan gøres ved fejlen.
 

Er reklamationen berettiget betaler vi det, der må vurderes som rimelige fragtomkostninger.
Er reklamationen ikke berettiget, skal du selv afholde alle fragtudgifter, også de udgifter der er forbundet med at sende varen retur til dig.
 

Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage, da du selv har ansvaret for varen indtil den når frem til os.

 

Alle vores varer er dækket af købelovens bestemmelser om 24 måneders reklamationsret. De første 12 måneder af reklamationsperioden, gælder formodningsreglen, hvor du blot skal påvise at varen lider af en fejl eller mangel. Efter 12 måneder skal du yderlige påvise, at fejlen var til stede på købstidspunktet.

 

Fortrydelsesret og returnering

Når du handler på nettet og hos Designme har du 30 dages fortrydelsesret, hvor du kan meddele os, at du fortryder dit køb, og derfor ønsker at returnere varen til os.

Fortrydelsesretten løber fra den dag du har modtaget din bestilling. Hvis fristen udløber på en helligdag, forlænges fristen til den næstkommende hverdag.
I tilfælde af, at flere varer bestilt i en ordre, bliver leveret i flere omgange/partier gælder de 30 dages fortrydelsesret fra den dag du modtager den sidste vare eller parti.

For at gøre fortrydelsesretten gældende, skal du ved en utvetydig erklæring give os meddelelse herom senest 30 dage efter modtagelse af varen. Dette kan ske ved at sende os en mail til info@designme.dk med følgende informationer:

1. Du meddeler, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret.
2. Ordrenummer og dato for bestilling
3. Hvilke varer der er tale om
4. Navn og adresse
5. Kontonummer hvis du ved bestilling har betalt med bankoverførsel.

Vi krediterer altid pengene tilbage til det kort, der er benyttet ved købet.

Er der tale om en gave, du har modtaget, kan vi tilbyde et gavekort på gavens beløb, i stedet for at kreditere pengene til køber.

Du er selvfølgelig også velkommen til at sende os meddelelse om fortrydelse pr. brev til vores adresse.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked. Vælger du at fortryde dit køb ved blot at nægte modtagelse vil vi fratrække de omkostninger, som vi bliver pålagt for returneringen.

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.
 

Returnering

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Har du fortrudt dit køb sender du blot varen retur til os sammen med kopi af ordreseddel. Ved fortrydelse og returnering afholder man selv udgifter forbundet med returneringen. Mindre ting kan ofte blot sendes retur med frimærker.
Det er muligt at købe en returseddel hos os. Send os blot en mail, og så mailer vi en returseddel til dig. Det koster 59 kr. for pakker op til 5 kilo.
Ved store eller tungere pakker, vil vi beregne prisen til dig ud fra volumen eller vægt. 

OBS: Returnering med DAO sker på eget ansvar, da pakken stilles i det fri uanset vejr og forhold.
 

Ombytning

Ønsker du, at ombytte din vare til en anden farve eller størrelse til samme pris, skal du meddele os det på en mail til info@designme.dk og derefter sende varen retur til os sammen med kopi af ordreseddel, hvor du skriver, hvilken farve og størrelse, du ønsker i stedet. Vi sender så ombytningen retur til dig.
Returlabel til returneringen i forbindelse med ønske om ombytning kan bestilles hos os og koster 59 kr for en pakke op til 5 kilo.

Hvis du har fortrudt dit køb eller ønsker ombytning, skal du sende varerne retur til denne adresse:

DesignMe
Den Grønne Vej 17
8600 Silkeborg
Tlf. 70203343

 

Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.

Ved tilbagelevering bør du sikre dig at varerne er forsvarligt indpakket, så du undgår fragtskader. Du har nemlig selv ansvaret for pakken/varerne under forsendelsen til os. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer i tilfælde af, at pakken ikke når frem.

Bemærk: vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller pakker sendt uden omdeling til afhentning på posthus.

Vælger du at fortryde dit køb ved blot at nægte modtagelse vil der blive opkrævet 149 kr. for dækning af returfragt og administrationsgebyr.

VIGTIGT:
Vi forventer at du afsender varerne hurtigst muligt efter, at du har meddelt os, at du ønsker at benytte din fortrydelsesret og senest 30 dage efter din fortrydelse.
Vedlæg venligst kopi af faktura så vi ikke er i tvivl om hvor varen komme fra og gerne med begrundelse af hvorfor du ønsker at sende varerne retur.

Som udgangspunkt skal varen fremstå som ny ved tilbagelevering og kunne sælges videre til en anden kunde. Såfremt en vare bærer præg af at være brugt eller er blevet skadet, vil der være tale om værdiforringelse, da varen i så fald ikke vil kunne sælges videre uden nedslag i prisen.

Tilbagebetaling og værdiforringelse

Tilbagebetaling:
Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb tilbage, som du har indbetalt til os. Når vi har modtaget varen, bliver den tjekket for fejl og mangler. Vurderes varen i orden, refunderer vi købssummen. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, vil det blive fratrukket købsbeløbet. 
Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, undtagen leveringsomkostninger. Vi refunderer beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde købet. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet. D.V.S. Har du betalt med betalingskort refunderes pengene tilbage til det kort, der her er benyttet. Er varen betalt med bankoverførsel skal du huske at oplyse, hvilken konto beløbet ønskes refunderet til.  
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, medmindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.
Du skal dog være opmærksom på, at der kan være en væsentlig forsinkelse fra vi annullerer/ krediterer betalingen, til beløbet frigives og sættes ind på din konto, afhængig af, hvilken korttype du har benyttet ved købet. Har du betalt med Dankort bør du modtage pengene indefor 1-2 arbejdsdage. Har du derimod benyttet Visa, Visa Electron, MasterCard, Maestro, JCB, American Express eller Diners Club kan der går op til 28 bankdage før pengene frigives af Nets/teller afhængig af den aftale du har med din bank.


Værdiforringelse:

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. Hvis du vil være sikker på at få alle pengene tilbage, må du kun håndtere varen på samme måde, som man normalt vil få lov til i en fysisk butik.

Du vil kunne miste retten til at få returneret købssummen helt eller delvist såfremt den returnerede vare vurderes til at være væsentlig værdiforringet eller helt værdiløs.

Dette kan ske i tilfælde hvor du:

1. Reelt har taget varen i brug
2. Varen er blevet beskadiget, mens du havde ansvaret for den.
3. Varen er håndteret på en anden måde end nødvendigt, for at kunne anslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på.
4. Du har valgt at bryde en blisterpak elle plombering
5. Originalemballagen mangler

Reklamation

Har du modtaget en defekt vare, er dit køb omfattet købeloven, herunder mangelreglerne. Dette betyder, at du enten kan få en mangelfuld vare repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge at en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.
Der skal reklameres indenfor rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen ved varen.

Du kan reklamere ved at kontakte os på mail: info@designme.dk eller telefonisk på tlf.: 70203343
Du vil herefter blive kontaktet af os enten pr. mail eller telefonisk vedr. hvad du derefter skal foretage dig. 

Du kan maksimalt reklamere 24 måneder efter, du har modtaget varen.

Fravigelse

Fravigelse af handelsbetingelserne kan kun ske efter skriftlig aftale med DesignMe's ejere.

Persondata politik

Personfølsomme oplysninger og registrering af data i forbindelse med E-handel:
Når du handler via DesignMes hjemmeside, skal du som minimum oplyse navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Disse oplysninger er nødvendige for, at vi kan gennemføre din konkrete bestilling.

Alle registrerede oplysninger bliver behandlet i henhold til reglerne i Persondataloven.
For hele tiden at holde fokus på den gode handelsoplevelse, samarbejder vi med Trustpilot, hvor du og andre kunder kan beskrive, hvordan det har været at handle hos os. Din mailadresse og ordrenummer vil derfor blive videregivet til trustpilot.

Som registreret har du altid mulighed for aktindsigt, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven. Henvendelse i forbindelse hermed rettes til: Info@designme.dk

Den dataansvarlige på DesignMe er Lunde Trading A/S.

Lunde Trading opbevarer som foreskrevet i Regnskabsloven registrerede oplysninger i 5 år ud over bogføringsåret, hvorefter de slettes.

Vores server registrerer al trafik uden at registrere personlige oplysninger. Dette gøres for, at vi kan optimere vores web-service, der hvor brugen er størst.

Vi anvender cookies på www.Designme.dk

Når du besøger DesignMes hjemmeside anvender vi cookies til at registrere, hvad vores kunder ser på i butikken, styre købsflow samt til at måle trafikken på hjemmesiden. Vi benytter disse oplysninger til at forbedre vores hjemmeside, tilpasse vores vareudbud og øge vores service.

Ønsker du ikke at acceptere cookies, kan du indstille din browser til automatisk at afvise cookies eller underrette dig hver gang et websted anmoder om at gemme cookies. Benyt din browsers hjælpefunktion for at få flere oplysninger

De indtastede oplysninger bliver kun brugt til at servicere dig, når du handler hos os. Vil du vide mere, så kig på vores Persondatapolitik under "GDPR - Persondata" nederst på hjemmesiden.

Klageadgang

Hvis du har været utilfreds med den behandling du har fået hos os, eller ønsker at klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Designme.dk, enten pr. mail på info@designme.dk eller pr. telefon på 70203343. Telefonen er åben mandag til torsdag kl. 8:30-16 og fredag kl. 8:30-15.
Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til:

Center for Klageløsning, Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg

Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus

For at kunne klage, skal varen eller ydelsen, som du vil klage over, have kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. For klager over tøj og sko skal prisen dog have været mindst 720 kr. Det koster et gebyr at få klagen behandlet.

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her - http://ec.europa.eu/odr


Med venlig hilsen
DesignMe

 

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 19. juni 2024