
Andersen Furniture
Andersen Furniture er et dansk brand som på fornemmeste vis kombinerer æstetisk design med solidt håndværk. Alle produkter er fremstillet i massivt træ, og flere af produkterne er designet af anerkendte arkitekter. Produktsortimentet er tydeligt præget af deres danske designarv, med fokus på et stilrent og minimalistisk design, udført i lækre og slidstærke materialer, af kompetente fagfolk. Hvad end det er møbler eller accessories til hjemmet, så har Andersen Furniture det.
Andersen Furnitures historie og arv
Danske Andersen Furniture er en familieejet virksomhed som har eksisteret i mere end 100 år. Virksomheden blev grundlagt i 1916 af en snedker, hvilket beviser at det gode håndværk altid har været førsteprioritet og en af de absolutte kerneværdier. I dag fokuserer virksomheden stadig på det gode håndværk, men har også sat fokus på godt design, som blandt andet ses i de mange arkitekttegnede produkter.
Virksomheden har særligt fokus på det skandinaviske marked, men bliver efterhånden større og større på det europæiske og asiatiske marked, hvor dansk design generelt vinder utroligt meget frem i tiden. Den store succes Andersen Furniture oplever, skyldes netop deres klassiske danske designs. Fælles for de mange Andersen møbler og accessories er, at stilen er enkel, hvilket giver håndværket lov til at træde frem. De simple linjer understreger tidsløsheden i produkterne, og lader sig ikke præge af trends og tendenser. Nogle af nøgleordene der bedst beskriver kombinationen af æstetik og funktion, er som Andersen Furniture selv beskriver det: ”fresh design” og ”solid work”. Når dette danske brand er samtaleemnet, kan det bare ikke lade sig gøre at komme uden om de sprøde designs kombineret med massive materialer og godt håndværk. Med et produkt fra Andersen Furniture er du sikker på at få et produkt som vil holde i mange år frem, både i forhold til funktion og design.
Accessories til hjemmet
Andersen Furniture har lavet mange lækre produkter som gør sig særligt godt i køkkenet. Det er for eksempel bakker, køkkenrulleholder, salt & peber kværne, og bordskånere. Alle produkterne bærer Andersen identiteten med deres skandinaviske designs, udført i bedste kvalitet. Fælles for produkterne er også deres naturlige look, som på smukkeste vis fremhæver alle de gode kvaliteter ved træet som er brugt i produktionen. Næsten alle de smukke accessories til køkkenet er fremstillet i massivt egetræ, hvilket sikrer lang levetid på produkterne. Dette gælder både for funktion og design. Et utroligt populært produkt er den smukke Andersen bakke som kommer i flere størrelser, alle fremstillet i massiv eg. Der er også lavet en lille serie af accessories til badeværelset, som blandt andet indeholder en toiletrulleholder og en håndklædeholder. Produkterne i denne linje har fuldstændig samme identitet som de andre accessories, hvilket er med til at skabe et gennemført udtryk i hele boligen.
De flotte Andersen Møbler
Brandet har efterhånden en relativt stor produktportefølje af større møbler, som blandt andet tæller bakkeborde, garderobestativer, stumtjenere, og flere hylder. Igen er grundelementet i produkterne massivt træ, heriblandt eg og ask. Det er gedigne materialer som resulterer i møbler som kan tåle at blive brugt, og ikke kun er lavet for dekorations skyld. Et af de mest populære produkter fra brandet er for eksempel det smukke Andersen bord, som har flere praktiske niveauer hvilket gør det til et praktisk bakkebord.
Brandets møbler og accessories til hjemmet vil passe smukt ind i de fleste skandinaviske indretninger, netop på grund af det minimalistiske design som samtlige produkter bærer. De af møblerne som ikke er holdt i det naturlige træ look, er i stedet malet i douce tonede farver, som står flot til det ellers meget naturlige produktsortiment. Farverne som er brugt, er rolige og tager ikke fokus fra de gennemførte designs. Massivt træ, som er det mest anvendte materiale i produktionen, er et materiale som sjældent går af mode, især når det gælder produkter udført så lækkert som hos Andersen Furniture. Brandet leverer gang på gang designs som også vil holde mange år ud i fremtiden.