Bag om de populære Arne Jacobsen ure
De populære Arne Jacobsen ure, som i dag bliver solgt, er nyfortolkninger af de originale ure, men som er meget tro mod de originale tegninger. De originale Arne Jacobsen ure er tegnet til bestemte store formål, men i dag sælges urene, så vi alle, heldigvis, kan få glæde af et af de smukke design klassikere. Arne Jacobsen døde i 1971, men hans yderst populære design klassikere lever i dag i bedste velgående.
Arne Jacobsen Bankers
Det smukke og yderst klassiske Arne Jacobsen Bankers ur er oprindeligt designet til Danmarks nationalbank i 1971, da Arne Jacobsen fik stillet til opgave at tegne den nye nationalbank. Siden da har dette ur vundet indpas i mange danskeres hjerter, og uret pryder i dag smukt mange hjem og kontorer rundt omkring. I 2009 blev det smukke Arne Jacobsen Bankers ur genskabt af arkitekten, Teit Weylandt, som i mange år har stået for produktudviklingen på Arne Jacobsens tegnestue. Det har dog spillet en vigtig faktor i Teit Weylandts arbejde, at nyfortolkningen af Arne Jacobsen Bankers uret, var genskabt tro mod Arne Jacobsens ånd og de oprindelige tegninger.
Arne Jacobsen City Hall
Helt tilbage til 1956 blev Arne Jacobsen sat til opgave at skulle tegne det nye rådhus i Rødovre. Heraf kommer navnet; Arne Jacobsen City Hall ur. Arne Jacobsen var på dette tidspunkt yderst inspireret af, hvad der rørte sig på det arkitektoniske plan internationalt, hvilket også tydeligt ses i hans værk. Det originale City Hall ur blev skabt til rådhuset i Rødovre. I dag produceres Arne Jacobsen City Hall uret stadig efter de originale tegninger, og skulle det ske, at man bliver den heldige ejer af en sådan ur, er man sikker på at have et ur for livet.
Arne Jacobsen Station
Historien om det populære Arne Jacobsen Station ur starter helt tilbage i 1930erne, hvor den unge Arne Jacobsen headhuntes til at tegne direktøren af Lauritz Knudsen, H. J. Hansens nye villa. Hansen så på dette tidspunkt et stort potentiale hos den unge arkitekt, og han spurgte derfor Arne Jacobsen, om han ville være interesseret i at designe et ur til den nye villa. Arne Jacobsen takkede ja til udfordringen, og han tegnede det, som vi i dag kender som LK-uret; et lille bordur i et klassisk design, og uret blev i 1939 første gang vist på forårsudstillingen Charlottenborg i 1939. Det viste sig dog, at LK uret ville blive for dyrt at producere, så Arne Jacobsen begyndte tegningerne til det, som vi i dag kender som Arne Jacobsen Station, som er en af hans absolutte bestsellers.
Arne Jacobsen Roman
I 1942 blev det nye rådhus i Aarhus indviet, hvor Arne Jacobsen stod bag tegningerne til dette i samarbejde med Erik Møller. De originale tegninger er egentlig uden et tårn til rådhuset, men dette stred fuldstændigt imod Arne Jacobsens filosofi angående funktionalitet, og de to arkitekter valgte derfor at tilføje et omkring 60 meter højt tårn til tegningerne. Arne Jacobsen tegnede samtidig det ur, der skulle være en del af rådhustårnet, og det er det ur, vi i dag kender som Arne Jacobsen Roman ur. I dag er Roman uret et ur, der har vundet indpas hos danskerne, og det ses i dag hængende i mange danske hjem.